Det forlyder nu fra Italien, at hr. Berlusconi har problemer, såvel privat som på jobbet, efter at det er kommet frem, at han nærmest rutinemæssigt forlyster sig med/blandt (?) hunkønsvæsener, der er tæt på den kriminelle lavalder. Kan ikke sige, at jeg er overrasket over disse forlydender.
Jeg tror nok, jeg ender med at synes, at det er godt, disse ting kommer frem i lyset og bliver taget afstand fra, selvom den tiltagende nypuritanisme, som dette nok er endnu et udtryk for, irriterer og bekymrer mig. Så er der da i det mindste et sted, hvor puritanisme er på sin plads.
Selvom jeg godt vidste, at denne uge ville jeg have ekstra fart på, så synes jeg faktisk, at det er ved at være nok nu. Skal ikke gå i detaljer, men der er visse kropslige symptomer, der viser sig, når stressen begynder at nærme sig min dør. Jeg skal vist hellere ind og se dyner end at sidde her og blogge, skal jeg. Hvis man så bare kan sove.
En mere end spækket arbejdsuge venter (truer). Mandag arbejdstid fra 10-20. Godt nok med indlagt pause ca. midtvejs. Pyh.
Nu om stunder kan jeg som regel sagtens holde mig fra betasoftware, men jeg blev lidt nysgerring på WordPress 2.8. Derfor har jeg installeret den her på NoNameYet. Eventuelle uregelmæssigheder kan tilskrives det faktum. Men jeg synes nu, det hele ligner sig selv. I hvert fald ser det ud, som om mit tema funker godt nok på 2.8. Det er inde bag ved, at der er sket nogle ændringer, men dog ikke det helt store i forhold til 2.7.
Græder ikke så meget, de tager nemlig back-up! Når de ellers husker det. Jeg har netop anskaffet mig en 3. usb-disk til formålet. Det var Aldi, der lokkede med en terabyte til små 800 kr. Så er der da nærmest ingen undskyldning. Det skulle lige være det der med at huske det og med at have tid.
På den måde ville det være bedre at implementere et automatisk system med back-up af ting, jeg nødigt vil miste, men i mangel af et sådant vil jeg fortsætte med at bakke op, når jeg sådan synes. Det synes jeg så på denne grå søndag. Så derfor står min nye veninde, “Tera”, og tikker og lyser blåt på bordet her ved siden af mig. Jeg har før haft rigtig god nytte af nogle gamle filer, som jeg nærmest havde glemt, at jeg havde!
Akelejerne kommer. Her er lige et par blå/hvide:

Aldrig så snart havde jeg udgivet mit brokkeri over nt6.unoeuro.com og dens mangel på funktion, før den virkede igen. Måske skal jeg prøve at brokke mig her over andre ting, der ikke virker, som de skal. Tøj, der er blevet for småt, mad, der er blevet for gammel, katte, der ikke vil komme ind osv.? Nej, sådan spiller klaveret nok ikke.
Nt6.unouero.com har et problem med http. Ja, tak! Det virker ikke. Og det er der, min hovedblog 40++ ligger. Så er det jo godt, at jeg har denne blog, der ligger hos en anden udbyder, der så ikke har udfald lige nu.
Sådan er det jo, det kære internet. Det virker ikke hele tiden. Selvom jeg har indtrykket af, at tingene bliver mere og mere driftssikre, så vil der jo være periodiske udfald. Det er irriterende! Det er på ingen måde givet, at jeg ville have lavet et blogindlæg, hvis jeg havde kunnet komme til det, men nu da jeg ikke kan, er det altså bare voldsomt irriterende!
Og går Karlsson på taget i bedene. Ikke med verdens bedste samling af hanebilleder, heller ikke med verdens bedste samling af kattebilleder, men med en samling af kattebilleder, slet og ret. Det er jo at udfordre skæbnen i dobbelt forstand, for det skulle være den visse død for blogs med kattebilleder, men det tror jeg nu ikke en døjt på.

Så stor, så lang, så træt
Stoffer er ikke bange for det nye kamera mere, og det skulle selvfølgelig udnyttes.