Intet i verden er gratis, heller ikke de ting, vi ikke sådan betaler for på stedet, som f.eks. socialt velfærd, sundheds- og vejvæsen og alt det andet, som skatten betaler for. Men nu forlyder det, at der er milliarder, som skattevæsenet ikke får kendskab til, fordi de er underbemandet.
For at tjene penge skal man bruge penge, det er et gammelt, men sandt ordsprog. Det gælder altså også skattevæsenet. Der er nødt til at være de fornødne ressourcer til stede, sådan at det bliver svært for større eller mindre snydepelse at unddrage sig beskatning. Der skal være råd til at gå selvangivelserne igennem. Der skal være råd til at gennemføre en kontrol, og den kontrol skal have et omfang og en synlighed, der i sig selv kan virke forebyggende.
Luk op for Haribo, næh luk op for noget pejsebrænde! Det er kommet frem, at der ofte er små, spidse træstykker i de poser med slik, som især foretrækkes af småbørn. Træstykkerne stammer åbenbart fra de forme, som man støber slikket i. De kan naturligvis sagtens komme ned i svælget på børnene, hvilket kan være meget farligt for dem. Indtil Haribo får klaret problemet må forældrene nok overveje at give deres børn gulerødder i stedet, eller i hvert fald sortere slikposens indhold grundigt, inden de små får lejlighed til at sætte tænderne i lækkerierne.
Det ville da være smart, hvis vi havde en eller anden form for kontrol med virksomheder, der fremstiller fødevarer. En fødevarekontrol mao.
Tilgivelse er som bekendt en god ting, ja endda en stor ting. I visse sammenhænge er den dog nemmere at få end tilladelse. Det må være dette, Superbest har satset på med deres ompakning/misvisende indpakning af ulækkert hakkekød. Der var vist også noget med en dyr rødvin, der viste sig at være noget billigt sprøjt, og sådan har der været det ene med det andet.
Indtil nu har skandalerne efter sigende kostet Superbest 300.000.000 kr. i tabt omsætning. Så er det jeg tænker: Hvor meget har de tjent, og hvor længe, på diverse svindel-produkter??? Det værste er, at man har en snigende mistanke om, at det ikke kun er Superbest, der er på den galej. Det er bare tilfældigvis dem, der er blevet opdaget.
Og nu vil Superbest altså køre deres hidtil dyreste reklamekampagne, hvor de vil bede danskerne om tilgivelse og vinde kundernes tillid tilbage. Hmn, ja. Tilgivelse og tillid er rigtig godt, det er det. Men kontrol er bedre. En ordentlig fødevarekontrol, vel at mærke!
En af dagens historier går på, at boligselskaber i år smider 30-40% flere lejere ud, end de gjorde sidste år. Udsættelserne sker, fordi folk ikke har været i stand til at betale deres husleje. Der er, så vidt man får at vide, ikke nogen overhyppighed af folk med misbrugsproblemer eller psykiske problemer, men der er simpelthen tale om mennesker, der skal leve af starthjælp, introduktionsydelse eller nedsat kontanthjælp p. gr. af manglende evne til at leve op til 450-timersreglen. Så er det, at jeg risikerer at kandidere til årets paphovedepris ved at udbryde: Jamen, jeg troede … Ja, jeg troede faktisk, at det her i dronningeriget forholdt sig sådan, at mennesker med en lav indtægt modtog boligsikring, der netop, hallo, har til formål at sikre boligen. Altså sikre, at forældre og deres børn ikke bliver sat til at overnatte i parker i november måned.
Men sådan er det altså åbenbart ikke mere. Og når socialministeren skyder det hele hen på den økonomiske krise, og i øvrigt også henviser til, at selv husejere bliver sat på gaden i disse tider, fordi de er blevet arbejdsløse og ikke længere kan betale terminen, så er det altså, at jeg ikke synes, det er godt nok! Selv aner jeg ikke, hvor jeg skulle gå hen, hvis jeg blev sat ud af min bolig. Op og campere i kommunens forhal, måske?