Nordea siger, at 2009 er det værste år for dansk økonomi siden 2. verdenskrig. Det er vel ud fra et fald i BNP på ca. 5%, de siger det. Men der er hulen til forskel på en nedgang på 5% af nærmest ingenting, og så 5% af en kolossal overflod. Beløbet bliver større i det sidste tilfælde, men mon ikke det kunne mærkes noget mere i det første?
Jeg kan huske tilbage til en tid, hvor en daglejer på landet kunne fås til 30 kr. Det er muligt, at det har været sort og hvad har vi, men hvis et voksent menneske har ment, at 30 kr. var tilstrækkelig kompensation for en hel dags arbejde, så fortæller det noget om de forhold, der herskede sidst i 50′erne på landet. Og at sige, at 2009 i økonomisk forstand er værre end det, er altså noget vrøvl!
Jeg prøver lige det her en gang mere, nu har jeg jo lavet grafik, og den skal da bruges. Det er måske nok en lidt simpel øvelse, dette her, og det er sikkert meget typisk for europæisk tankegang, at man partout skal se kun to sider af alting – i stedet for at se alle de facetter, der måtte være på en helhed. Men her kommer de alligevel, måske med lidt indbygget paradoks, der kan give en antydning af, at der måske er mere end to sider:
- generositet
- sparsommelighed
- fornuft
- glæde
- nærighed
- bevidstløst forbrug
- vanetænkning
Når man ser på disse, kunne man godt tro, at jeg alligevel havde været i gang med nogle nytårsforsætter. Det har jeg ikke, men jeg har givet min økonomi en kritisk gennemgang. Gennemgangen har resulteret i, at jeg har skåret i budgettet på nogle steder, hvor jeg ikke fik noget eller ikke fik nok for pengene. Det er jeg foreløbig meget godt tilfreds med. Det skulle jo gerne resultere i, at der bliver flere penge til de ting, der betyder noget.
Økonomiske eksperter forudser, at danskerne vil spare i 2009. Man er blevet forskrækket over finanskrisen og vil lægge til side til en måske usikker fremtid. Problemet er bare, at jo mere vi sparer, jo mere går hjulene i stå. På den måde bliver vores (til dels) irationelle frygt til en selvopfyldende profeti.
I mellemtiden har jeg et forslag til folk, der har brug for en ny mobiltelefon, men har besluttet sig til at vente lidt:
Nå, ikke? Næh, det er nok ikke så smart.
Lad os nu ikke spare ad helvede til!
