Log ind | NoNameYet - Tante Lillas navnløse blog?
07/09 - 2010

24. september 2009

Så er der måske stadig håb?

Gemt under: Ikke kategoriseret — Tags:, — admin @ 06:11

En del af os vejrede morgenluft, da et folketingsmedlem fra et af regeringspartierne mandede sig op til at sige, at han ikke syntes at klaphattene fra støttepartiet skulle have mere magt her i landet. Han syntes, som mange af os andre, at det ligesom var ved at være nok nu. Desværre blev der ikke fulgt op på udtalelsen fra partiets top, i hvert fald ikke på nogen konstruktiv måde.

Men nu har formanden for partiets ungdomsorganisation minsandten sagt, at han finder klaphattene pinlige. Ja, det tør siges. En politik, der kun består af 3 punkter: Man kan lide gamle mennesker og dyr, men indvandrere hader man. Det er i den grad pinligt. Det er pinligt for dette land, at folk kan finde på at stemme på sådan et klaphatteparti, det er pinligt, at vi har en regering, der skal tilpasse hele sin politik til klaphattene.

21. juli 2009

Afviste hvad-for-nogle?

Gemt under: Ikke kategoriseret — Tags:, — admin @ 16:54

Jeg har lagt mærke til, at medlemmer af Dansk Folkeparti praktiserer newspeak i stor stil. Det seneste eksempel er, at de taler om “afviste udlændinge”, hvor alle andre taler om “afviste asylsøgere”. Formålet er vist selvindlysende?

31. januar 2009

Banditter

Gemt under: Ikke kategoriseret — Tags:, , — admin @ 17:18

Nu vil DF’s Peter Skaarup udvise ikke-danske statsborgere, hvis de bliver dømt for ulovlig våbenbesiddelse og anden banditadfærd. Helt fint med mig, så længe de også finder en måde til at udvise rockerne for de samme forseelser.

Men dem er der vel ingen, der vil have.