Log ind | NoNameYet - Tante Lillas navnløse blog?
07/09 - 2010

27. juni 2009

Snart ferie!

Gemt under: Ikke kategoriseret — Tags:, — admin @ 08:27

Selvom der ikke er lagt nogle planer for ferien, kan det alligevel kun gå for langsomt med at få ferie. En uge mere, og så er ferien her. Vejret er vist allerede gået i feriemodus. Faktisk er det lidt for varmt for mig, så jeg ville ikke have noget mod det, hvis selve ferien blev lidt køligere. Mellem 19 og 24 grader, det er lige mig, varmt nok til at undvære overtøj, men ikke så varmt så man sveder som en gris.

5. juni 2009

Snydt!

Gemt under: Ikke kategoriseret — Tags:, , — admin @ 11:05

Først havde vi fået besked på, at vi ikke havde fri Grundlovsdag, for alle de enkeltstående fridage, der ikke var helligdage var blevet inddraget til fordel for en ekstra uges undervisningsfri til sommer. Godt så! I praksis 4 ugers sommerferie mod de sædvanlige 3 er der jo ingen, der siger nej tak til. I sidste øjeblik blev det så bestemt, at vi kunne holde klokken 12 i dag. Der er det så, at jeg bliver snydt, fordi jeg altid har fri 11.15 om fredagen! Men jeg har ligesom ikke noget at have min harme i, kan man sige. Så blev jeg snydt for den også!

13. februar 2009

Ferie!

Gemt under: Ikke kategoriseret — Tags:, , , — admin @ 17:58

Så er feriens første dag næsten til ende. Jeg hører til dem, der ikke synes, man har pligt til at foretage sig noget som helst i sin ferie. Det, at man selv kan disponere sin tid, eller bare lade den gå, er indbegrebet af ferie. Man vil altså ikke finde mig i gang med at udarbejde lister over ting, der skal nås i ferien.

Foreløbig har jeg brugt det meste af dagen i dag til at sove. Jeg synes ligesom, at det har hjulpet på forkølelsen og den ru hals og de andre fortrædeligheder, som jeg underholdt med i går. Så nu er jeg faktisk klar til at holde ferie!

12. februar 2009

Motivation?

Gemt under: Ikke kategoriseret — Tags:, , — admin @ 07:29

Lidt opgivende overfor en lang arbejdsdag. Lidt hovedpine, lidt ondt i halsen, lidt tilstoppede luftveje. ØV. Men, når denne arbejdsdag, der begynder kl. 8.45, slutter, præcis kl. 20.00, så har jeg undervisningsfri (vinterferie) i 10 dage. YEAH! [Nyser, så gardinerne blafrer]: Det skulle bare lige mangle, at man bliver syg i sin vinterferie. Ordentlige mennesker klarer den slags i arbejdstiden! Så er jeg altså ikke ordentlig nok, for jeg har tit været syg i en ferie.

19. januar 2009

Den sureste…

Gemt under: Ikke kategoriseret — Tags:, , , , — admin @ 16:30

Man har åbenbart udnævnt dagen i dag til den sureste dag i hele året. Årsagen? Det skulle være noget med, at det er ved at være længe siden jul, der er længe til den næste ferie, folk har økonomiske tømmermænd efter julefesten, og der er også længe til lønningsdag.

Ja, jeg melder hus forbi. Synes i øvrigt også, at det ikke er nogen hjælp til folk, der evt. er lidt vinterdeprimerede sådan at udnævne en bestemt dag til at være den værste.