Var lige inde og bruge min stationære pc, og checkede, hvordan dette site så ud på den… Skærmen på den bærbare, som jeg brugte, da jeg lavede sitet, har lidt af en blåtone. Dette har jeg glemt at tage højde for.
På den store PC er alt hovedpinefremkaldende rødlilla. Huha. Skal jeg nu lave det om derinde, eller skal jeg nøjes med at kigge på sitet på denne bærbare, hvor det hele er sådan pænt syrenfarvet? Se, det er jo et samvittighedsspørgsmål, snarere end et spørgsmål om smag.
Nej, altså barnet burde jo sådan set have et navn. Selv om bloggen ligger på nonameyet.dk, ville der vel intet i vejen for, at selve bloggen fik et navn? Jeg havde jo inspirationen med “Tante Lilla” p. gr. af den måde, designet udviklede sig på. Det svenske ord for lilla er jo gredelin. Gud ved, hvad etymologien i det er?
Hvorom alting er, så synes jeg, at GreDeLin er et godt ord, og derfor kunne bloggen godt komme til at hedde det. Men NoNameYet er jo også en slags navn, og jeg tror nu alligevel, at jeg beholder det indtil videre.