Log ind | NoNameYet - Tante Lillas navnløse blog?
10/09 - 2010

13. februar 2009

Ferie!

Gemt under: Ikke kategoriseret — Tags:, , , — admin @ 17:58

Så er feriens første dag næsten til ende. Jeg hører til dem, der ikke synes, man har pligt til at foretage sig noget som helst i sin ferie. Det, at man selv kan disponere sin tid, eller bare lade den gå, er indbegrebet af ferie. Man vil altså ikke finde mig i gang med at udarbejde lister over ting, der skal nås i ferien.

Foreløbig har jeg brugt det meste af dagen i dag til at sove. Jeg synes ligesom, at det har hjulpet på forkølelsen og den ru hals og de andre fortrædeligheder, som jeg underholdt med i går. Så nu er jeg faktisk klar til at holde ferie!

12. februar 2009

Motivation?

Gemt under: Ikke kategoriseret — Tags:, , — admin @ 07:29

Lidt opgivende overfor en lang arbejdsdag. Lidt hovedpine, lidt ondt i halsen, lidt tilstoppede luftveje. ØV. Men, når denne arbejdsdag, der begynder kl. 8.45, slutter, præcis kl. 20.00, så har jeg undervisningsfri (vinterferie) i 10 dage. YEAH! [Nyser, så gardinerne blafrer]: Det skulle bare lige mangle, at man bliver syg i sin vinterferie. Ordentlige mennesker klarer den slags i arbejdstiden! Så er jeg altså ikke ordentlig nok, for jeg har tit været syg i en ferie.